Land
Ungarn
På hver sin side af floden Donau, forbundet med ni smukke broer, ligger bydelene Buda og Pest, der tilsammen udgør Ungarns hovedstad – Budapest. Byen er fuld af kulturelle seværdigheder, smukke bygninger og skønne termiske badehuse med varmt kildevand – perfekt hvis du ønsker en weekendtur med lidt skøn afslapning. Du kommer nemt rundt i byen og prisniveauet er betydeligt lavere end derhjemme.
Det er meget populært at tage på en weekendtur til Budapest – og det er der flere grunde til. Dels gør den korte flyvetid til storbyen det til en perfekt destination for en weekendtur. Herudover er centrum af byen så tilpas stor, at man kan gå gennem den. Den gode blanding af kultur, seværdigheder og god mad kombineret med byens infrastruktur gør Budapest perfekt for en storbyferie. Du kan tage dig rundt til fods, med bus eller sporvogn. Her kan du se alle vores vores weekendture og storbyferier til Budapest.
På Pest-siden ligger den majestætiske parlamentsbygning direkte ved flodbredden og her finder du store boulevarder med butikker, restauranter og caféer, der minder om Paris. Her er også mange seværdigheder som Heltenes torv, Nationalmuseet og den smukke nyrenoverede Statsopera. På den anden side af floden ligger Buda med sine stræder, små butikker og smukke parker. Her ligger blandt andet den smukke Mattiaskirke, Fiskerbastionen, Nationalgalleriet og det pompøse Budaslot oppe på slotsbakken. På Buda-siden er tempoet lidt roligere, her ligger også mange af byens populære termiske badehuse. Dele af Budapest er også med på UNESCOs verdensarvsliste.
Prisniveauet i Budapest er stadig betydeligt lavere end i Danmark – her får du meget for pengene. Du kan spise godt på internationale gourmetrestauranter og lokale restauranter – gå ikke glip af de traditionelle retter som klassiske langos eller den populære ungarske nationalret gulasch. Den store markedshal (eller centrale markedshal som den også kaldes) ligger et stenkast fra broen Szabadsag på Pest-siden. Markedshallen er Budapests største med ungarske specialiteter, krydderier, honning, paprika og meget mere. Smag på den ungarske street food i nogle af de mange spiseboder i markedshallen. I Pest ligger også torvet Vörösmarty med elegante Café Gerbaud, der har eksisteret siden midten af 1800-tallet. Vil du spise delikat bagværk på en flot café er du kommet til det rigtige sted, der er masser af hyggelige caféer i byen.
I Budapest er der mange termiske badehuse, hvor du bader i varme kilder, der ofte har en temperatur på omkring 30-36 grader. Det største termiske bad hedder Széchenyi og ligger i byparken (Városliget) på Pest-siden. Et af de ældste og måske mest kendte er Gellértbadet, der ligger på Gellertbjergets skråning på Buda-siden.
Budapest har haft en opblomstring i de senere år – byen byder på meget mere end gulasch, termiske bade og museer. Kvarteret rundt om Bartok Boulevard byder på en unik og hip atmosfære. Slå dig ned på en af de kunstneriske caféer med udeserveringer, gå rundt i de smukke parker, spis godt på hippe spisesteder og besøg nogle af de mange små kunstgallerier. Kvarteret bliver ofte omtalt som "det mest coole kvarter i Budapest" og her er også en hel del udeserveringer.
Midt i floden Donau, der flyder mellem Buda og Pest ligger en lille ø – Margaret-øen. Øen er smal og cirka 2,5 km lang. På øen er der seværdigheder som det gamle vandtårn og en kirkeruin. Gå rundt i den smukke park og få lidt at spise på en af øens restauranter eller caféer.
For at få mest mulig ud af din rejse til Budapest, er der mange udflugter at vælge mellem. Bestil nogle af vores oplevelser og guidede rundture i Budapest.
Nogle eksempler:
Budapest er et perfekt weekendrejsemål med den korte flyvetid på små to timer. Byen kan besøges hele året – her kan du nyde forårssolen på en fortovscafé, bade i vandet fra de varme kilder hele året og besøge byens smukke julemarkeder om vinteren.
Vores rejser til Budapest er med rutefly, så rejselængden er fleksibel. Du kan bestille transfer med taxi til dit hotel ved at logge ind på myTUI. I løbet af ferien kan du komme i kontakt med os døgnet rundt via TUI-appen, sms eller telefon.
I Budapest har vi et stort udvalg af hoteller. Her kan du vælge blandt hoteller både centralt og et stykke udenfor centrum. Vi har hoteller i begge bydelene Buda og Pest.
På denne side finder du rejser med hotel og fly. Du kan finde flere hoteller i Budapest på vores side for Kun hotel
Du kan forudbestille en udlejningsbil gennem os. Læs mere om udlejningsbiler i Budapest her
I Budapest er der meget at se og opleve. Her er nogle eksempler:
Den centrale markedshal – Budapests største
Udflugt til Margaret-øen
Gå op på Gellert Hill
Besøg museer eller teatre
Guidet tur i parlamentet
Statsoperaen (der blev totalrenoveret og genåbnet i marts 2022)
Det pompøse Budaslot og Nationalgalleriet på Slotsbakken
Heltenes torv med mange statuer
Termisk bad i en af byens badehuse
Mattiaskirken og Fiskerbastionen
Gå over den smukke kædebro der forbinder Buda og Pest
Bådtur på Donaufloden
Stefanskirken, en romersk-katolsk basilika
Hop on/hop off-busser
Besøg en vingård udenfor Budapest
Tag en bådtur på Donaufloden
Dagsudflugt til Margaretaøen med gåtur i parken
Széchenyi-badehuset med varme kilder, hvor du kan bade både inde og ude
Vandpark Aquaworld med vandrutsjebaner
The Palace of Wonders – interaktivt museum, hvor du kan udforske videnskab og foretage eksperimenter
Flipperspil-museet – her findes det største udvalg af flipperspil i hele Europa
E- Exit Escape Game – et af mange escape rooms i Budapest
Der er et stort udvalg af restauranter i Budapest. Her kan du spise alt fra street food som langos og husmandskost som gulasch til gourmetmåltider på luksusrestauranter. Nationaldrikken hedder pálinka og er en alkoholisk drik lavet på blommer, pærer, æbler eller abrikoser. Prøv den krydrede ost körözött eller bagværket kürtöskaláca – en slags kage der toppes med knuste valnødder og kanel eller dyppes i chokolade.
I kvarteret for enden af gaden Királys nær Deák Ferenc-torvet i det centrale Budapest er der mange restauranter, barer og klubber. Mange af dem under åben himmel. I det populære Bartok Boulevard-kvarter på Buda-siden er der hippe spisesteder og udeserveringer.
Ungarerne kan godt lide at drikke kaffe, prøv eventuelt den klassiske New York Café i overdådig italiensk renæssancestil eller den traditionelle Café Gerbaud med sine lækre kager.
Bordbestilling kan nogle gange være nødvendig på restauranter, men også på de mest populære caféer.
Der er flere store shoppingområder i Budapest som bl.a. WestEnd, Arkád, Mammut og Arena Plaza.
Andrassy-boulevarden har mange mærkevarebutikker og i gaden Vacsi Utca ligger der mange internationale butikskæder.
Der er ingen tidsforskel mellem Budapest og Danmark.
På de respektive hotelsider finder du information om hotellets faciliteter. Hvis der på hotellet findes værelser specielt tilpasset personer med funktionsbesvær, er der også mere information om disse på hotelsiden.
Læs mere om at rejse med funktionsbesvær.
En obligatorisk turistskat på ca. 1000–2000 ungarske forint pr. person/nat betales direkte til hotellet, senest ved afrejse.
Afstand fra lufthavnen til centrum af Budapest er 25 km. Transfer med taxi tager ca. 40 minutter (i højsæsonen kan det tage længere tid afhængig af trafik).
Du kan bestille transfer med taxi til dit hotel ved at logge ind på myTUI.
I løbet af din ferie kan du komme i kontakt med os døgnet rundt via TUI-appen, sms eller telefon.
Vores rejser til Budapest er med rutefly, så rejselængden er fleksibel, du kan vælge at rejse på en weekendtur eller blive en hel uge. Din flyvetid kommer an på hvilket fly du vælger ca 2 timer med direkte fly fra København - Kastrup.
Vejr og sæson kan påvirke udvalget på dit rejsemål. Det gælder alt fra faciliteter og åbningstider til udflugter og aktiviteter.
Du kommer nemt omkring i Budapest med metro, bus, sporvogn eller taxi. Det er også nemt at gå rundt i byen, da mange seværdigheder ligger nær hinanden. Der går en kabelbane fra Donau op til slotsbakken (95 meter lang og den bringer dig 51 meter op).
Her finder du vores bedste tilbud. Find rejsen der passer til dig, og søg efter rejseinspiration blandt aktiviteter og oplevelser.