Rejser til Gozo

  • Lille ø med charmerende små byer
  • Katedralen Gran Castello og smuk natur
  • Små strande i badebugter og klippebade

Populære hoteller – Gozo

Traditionelle maltesiske saltpander er skåret ud i kystens klippeformationer på Gozo.

Gozo er Maltas smukke søsterø, der kan give dig en afvekslende ferie med sol, badning, grøn natur, kulturhistorie, lækker lokaldyrket mad og charmerende småbyer. Øen er grønnere og mere fredelig end sin nabo. Det krystalklare vand gør Gozo perfekt til dykning og snorkling.

Øen er kun 15 km lang og 8 km bred. Og alligevel rummer den et afvekslende og billedskønt landskab med terrassemarker, vingårde og snoede veje mellem bakkerne. Langs kysten er der fiskerbyer, badevige og små strande.

Bo i en lille charmerende by

Hotel Calypso ligger i den lille hvide by Marsalforn på Gozos nordkyst. Du bor direkte ved en charmerende lystbådehavn med en lille strand, I kort gåafstand fra hotellet finder du også restauranter, småbutikker, et dykkercenter og badeklipper, der er perfekte til snorklere.

Smagsoplevelser du vil mindes

Det traditionelle køkken på Malta og Gozo minder om det syditalienske og er baseret på lokalproducerede råvarer. Du kan prøve det på mange restauranter, men kan også købe lokale delikatesser som souvenirs, for eksempel økologisk vin, marmelade, likører og gedeost blandet med sort peber og smagfulde olivenolier.

Victorias stræder og citadel

Den lille hovedstad Rabat ligger midt på øen og kaldes også for Victoria. Der kan du gå rundt blandt majestætiske paladser, skønne grønne torve og stræder med charmerende restauranter. På byens højeste punkt ligger det ridderromantiske Gran Castello, med katedral og forsvarsmur i lyse sandsten. Det blev bygget i 1500-tallet og byder på en fantastisk udsigt over hele øen.

Eventyrets ø

Mange hævder at Gozo er den samme ø som kaldes Ogygia i det antikke epos Odysséen, altså øen hvor nymfen Kalypso holdt Odysseus som kærlighedsfange i syv år. Om det passer ved ingen, men grotten hvor myten er skabt kan besøges, og de femtusinde år gamle tempelruiner ved Ggantija beviser i det mindste, at Gozo har en lang kulturel historie.

Sådan kommer du hertil

Flyet hjemmefra lander på Malta. Du tager videre til Gozo med færge (cirka 30 min), der sejler ofte mellem Cikewwa Ferry Terminal på Malta og Mgarr Ferry Terminal på Gozo.

Oplevelser i Gozo

Hvis du vil komme hjem med ekstra mange ferieminder fra Gozo, findes der flere udflugter og aktiviteter at vælge imellem. Med TUI kan du allerede hjemmefra bestille oplevelser.

Nogle eksempler:

  • Gozo Tuk-Tuk-tur
  • Eventyrssafari på Gozo
  • Gozo med Victoria- og Ggantija-templerne

Rejs til Gozo med TUI

Vores rejser til Gozo er med rutefly, så rejsens længde varierer. Du kan forudbestille en privat transfer til dit hotel ved at logge ind på myTUI. Under din ferie kan du kontakte os 24/7 via TUI-appen, sms eller telefon.

Stort udvalg af hoteller i Gozo

TUI tilbyder et bredt udvalg af hoteller i Gozo. Nogle egner sig til en længere tur med familien, mens andre er perfekte til en weekend med en gruppe venner. Her på siden finder du rejser med hoteller og fly. Du kan finde flere hoteller i Gozo på vores side for kun hoteller.

Gennemsnitsvejr i Gozo

Fakta om Gozo

Land

Malta

Valuta

Euro (EUR)

Sprog

Maltesisk, engelsk

Befolkning

ca. 35.000

Tidsforskel

0 timer

Adapter

240 V

Adapter er nødvendig

Prisniveau

ca. 60,-

Pizza

Prisniveau

ca. 5,-

1 liter vand

Værd at vide

Flyvetid

Din rejsetid er afhængig af hvilket fly du vælger. Cirka 3 timer 30 min med direkte fly fra København (derefter fortsætter du med færge til Gozo – se under "Transfer").

Transfertid

Beregnet transfertid cirka 50 minutter fra lufthavnen i Malta (VLA) til Cikewwa Ferry Terminal. Via vores samarbejdspartner Mozio kan du bestille privat transfer (ikke færge). Om natten sejler færgerne ikke lige så ofte, så vær opmærksom på, at flyvetiderne passer til dine ønsker og behov. Her kan du læse mere om transfer.

Sol og badning

Lige ved hotel Calypso i Marsalforn er der en lille hyggelig strand bestående af sand blandet med rundslibede sten.

Gozo byder på et halvt dusin andre små strande. Den længste af dem er den lavvandede Rambla Bay, hvor der også er serveringssteder og udlejning af solstole og parasoller. På bjergskråningen ovenfor ligger den berømte Kalypsogrotte. San Blas Beach er en vild og smuk naturstrand.

Foruden strandene er der også mange klippebade med badestiger, både i Marsalforn og andre steder. Fraværet af sand gør vandet ekstra klart og perfekt at snorkle i.

Oplev mere

Ingen der besøger Gozo vil gå glip af en dag i hovedbyen Victoria (Rabat) midt på øen. Den har aner fra romersk tid og er fuld af smukke kirker og paladser. Men også charmerende stræder med butikker og små torve med udeserveringer. Samt ikke mindst det majestætiske citadel fra 1500-tallet, der ligger på byens højeste punkt.

Andre populære udflugtsmål på Gozo er tempelruinerne ved Ggantija og Kalypsos grotter på en bjergskråning ved havet nogle kilometer sydøst for Marsalforn.

Bestil udlejningsbil

Rejser du til Gozo kan du forudbestille en udlejningsbil i en eller flere dage gennem os.

Sådan lejer du bil på Malta og Gozo.

Rejser med børn

Færgeturen og de øvrige transporter fra lufthavnen på Malta, kan gøre Gozo mindre velegnet til dig, der rejser med små børn. Men ellers er Gozo en fredelig og børnevenlig ø, med begrænset trafik og korte afstande til det meste. I Lighthouse Supermarket i Marsalforn kan du købe bleer og babymad på dåse.

Restauranter og forlystelser

Som Gozos måske mest populære turistby, har Marsalforn mange hyggelige restauranter, især langs den lange havnepromenade. Mange er specialiseret i fisk og skaldyr og/eller det italienske køkken, men du kan også finde alt fra kinesisk til fransk og fast food.

Nattelivet er ganske stille og indskrænker sig mest til nogle barer, der byder på dj eller livemusik.

Shopping

Shoppingudvalget i Marsalforn består primært af små butikker, der sælger håndarbejde, souvenirs, lokale delikatesser og dykkerudstyr. Et større udvalg af for eksempel mode, smykker og kosmetik finder du i hovedbyen Victoria (Rabat), fem kilometer fra Marsalforn. Der er også et par shoppingcentre der hedder T_he Duke_ og Arkadia samt et farverigt marked, der afholdes dagligt på Frihedstorvet (IT-Tokk).

Prisniveau

I butik 1 liter vand ca. 5,-, sodavand (33 cl) ca. 11,-. På restaurant Øl (50 cl) ca. 16,-, let frokost ca. 50,-, enkel middag ca. 100,-, pizza ca. 60,-.

Indbyggertal

Hele øen Gozo har ca. 35.000 indbyggere, hvoraf ca. 6.000 bor i hovedbyen Victoria (Rabat). I Marsalforn bor der lige under 1.000 mennesker.

Rejse med handicap

På de respektive hotelsider finder du information om hotellets faciliteter og værelser under fanebladet "Hotelfakta". Hvis hotellet har værelser, der er specielt tilpasset til personer med handicap, findes der også mere information om disse.

Lokale skatter

En turistskat på 0,5-5 euro pr./person/nat skal betales til hotellet. Hoteller med højere klassificering har ofte en højere skat. Skatten betales direkte til hotellet senest ved afrejse.

Service

Du kan nå os på TUI 24/7 under din ferie via TUI-appen, sms eller telefon.

Vigtig information

Ind- og udcheckning

Valuta og kreditkort

Euro (EUR). Internationale kontokort og kreditkort som Visa og MasterCard accepteres af de fleste større butikker og restauranter. Der er hæveautomater i både Marsalforn, Victoria (Rabat) og færgehavnen Mgarr.

Lokal transport

Afstande

Fra hotel Grand Hotel Gozo er der cirka 60 meter til Mgarr Ferry Terminal.

Transport

Der er gode busforbindelser på hele Gozo. De fleste ruter kører via hovedbyen Victoria, der ligger midt på øen. Taxi er let at få fat i og er forholdsvis billigt. Du kan også leje en udlejningsbil – du skal blot huske på, at der er venstrekørsel i den tidligere britiske koloni.

Klar til at lede efter en rejse til Gozo?

Her kan du se vores bedste tilbud, bestille tilvalg eller fortsætte med at lede efter rejseinspiration.

Se alle hoteller